89 37 81 00 kundeservice er lukket
  • MandagLukket
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • TorsdagLukket
  • FredagLukket
  • Lørdag8-22
  • SøndagLukket
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Menu

Guide til sikker installation af hårde hvidevarer

Der findes en række krav og regler, som skal overholdes, når der skal installeres hårde hvidevarer i hjemmet. For at undgå at montøren går forgæves, får du her en kort introduktion til, hvad der skal være styr på.
 

Det skal montøren bruge

Når en montør skal installere hårde hvidevarer er der altid tre ting, som han har brug for:

  1. En lovlig jordforbindelse eller et HFI relæ.
    Et HFI relæ er en fejlstrømsafbryder der sikrer, at dine hårde hvidevarer ikke går i stykker, hvis der kommer overgang i strømmen. Samtidig sikrer de også, at strømmen slår fra før du får stød, hvis der skulle være en fejl i maskinens strømsystem. .
  2. En let tilgængelig vandhane med kontraventil, hvis du skal have installeret opvaskemaskine eller vaskemaskine.
  3. Plads til at transportere hvidevarerne ind hvor de skal stå.
    Husk at oplyse, hvis du bor et sted med snævre trapper, eller hvis det kræver mere end een person at løfte apparaturet ind hvor det skal stå.

Sådan sikrer du dig jordforbindelse

Det er yderst vigtigt for sikkerheden i hjemmet, at dine elektriske aparater bliver korrekt tilsluttet. Det kan du sikre dig, ved at have den rette jordforbindelse.

Apparater der er beregnet til at skulle have forbindelse til jord er installeret med et hybridstikprop:

Et hybridstikprop skaber jordforbindelsen. Du kan genkende stikket ved, at det har to ben og en skinne på hver side.
Hvis ikke apparatet har et hybridstikprop kan du løbe problemet ved at købe en forsats med jordforbindelse. Den har tre ben på den ene side, som et almindeligt dansk stik, men på den anden side har den to huller og et enkelt ben, som passer til alle andre stik.

Hvis ikke der eksisterer et seperat udtag, der hvor der skal installeres, skal du selv betale for at få det lavet før montøren kan komme til at installere.

Opvaskemaskiner og vaskemaskiner

Ved installation af opvaskemaskine eller vaskemaskineskal du tage hensyn til følgende regler.

  1. Der skal være adgang til et afløb, der hvor maskinen skal installeres.
  2. Der skal bruges et afløbsrør på minimum 30 mm i diameter.
  3. Der skal bruges en vandhane med kontraventil og udvendig genvind på 19-24 mm.
  4. Hvis opvaskemaskinen eller vaskemaskinen har et mekanisk eller et elektrisk Aquastop skal vandhanen befinde sig mindst 30 cm over gulvet.
  5. Hvis opvaskemaskinen har Aquastop, skal der være et hul på 10 cm i diameter i det skab hvor opvaskemaskinen skal stå.

Ovne og komfurer

Især ved installation af ovne og komfurer er det vigtigt at der er den rette el-tilslutning med jordforbindelse. Se afsnit 2.
Før montøren møder op skal du blot sikre dig at der er gjort plads i inventaret, der hvor ovnen eller komfuret skal installeres.
Hvis der allerede står et komfur som skal udskiftes, kan montøren afmontere det og tage det med hvis du ønsker det.
Husk at der skal være installeret emhætte eller udsug over alle komfurer eller kogesektioner.

Køle- og fryseskabe

Når der skal installeres hårde hvidevarer som skal integreres i køkkenet er der bestemte mål, som man skal forholde sig til. Ved køle- og fryseskabe skal der være plads til ventilation, så kompressoren kan arbejde optimalt. Det betyder at: 

  1. Der skal være minimum skabsplads af 60 gange 178 cm før at et køleskab kan integreres.
  2. Der skal laves huller til ventilation både over og under skabet.

Det må montøren ikke

Når montøren ankommer på din adresse må han ikke begynde at bore eller skære huller i inventaret eller skrue ting op. Dette skyldes at montørens forsikring ikke dækker skader der involverer skue-, bore-, eller skærearbejde. Så hvis der efterfølgende skal skrues en køkkenlåge i, er du nødt til selv at finde skruetrækkeren frem.
Montøren må heller ikke installere gaskomfurer. Det skal du have en autoriseret installatør til at klare.

Sammen klarer vi opgaven

Generelt er det en hurtig operation, at få installeret sine hvidevarer.
En montør har blot brug for at vide, under hvilke forhold de hårde hvidevarer skal installeres. Altså, om der er sikret jordforbindelse, om han kan komme til at slukke for vandet og om hvor let han kan få adgang til der, hvor der skal installeres.

Hvis du på forhånd har sikret dig at alting er i orden og kan oplyse ham om dette, gør det arbejdet meget lettere for montøren og han kan installere din nye opvaskemaskine eller køleskab på ingen tid.

Kontroller emballagen

Når du modtager dine hårde hvidevarer, så sørg altid for at kigge emballagen efter inden montøren pakker ud. Skulle der være sket fragtskader er det bedre at det opdages før, end efter installationen.

Tag hensyn til miljøet

Gå altid efter A+ eller A++ mærkning når du køber hårde hvidevarer. Det skåner både miljøet og dine udgifter på hårde hvidevarer.

Favoritter

Luk