*Se tilbuddets varighed på det enkelte produkt.
Kogeplader




Kogeplade
Der findes overordnet fem forskellige typer af kogeplader. Hvilken kogepladetype du skal vælge, afhænger lidt af dine madvaner og hvilke krav du har til din nye kogeplade i forhold til udseende, funktioner og rengøring. Du kan vælge mellem gaskogeplader, massekogeplader, keramiske kogeplader, induktionskogeplader og intelligente kogeplader.
Gaskogeplader giver dig mulighed for at regulere varmen hurtigt
Før du investerer i en gaskogeplade, skal du være sikker på, at du har adgang til enten bygas, naturgas eller har mulighed for at opstille en gasbeholder (flaskegas). Gaskogeplader har eksisteret i rigtig mange år. At lave mad over et gasblus er en hel anden oplevelse end madlavning via de nyere kogepladetyper. Med gas kan du regulere varmen meget hurtigt. Er du ikke vant til gas, kan der godt gå lidt tid, før du har helt styr på finjusteringen, som måske er lidt vanskeligere. Mange professionelle kokke bruger gaskogeplader. Hvis du har pladsen til det, kan en kombination af gas og fx keramiske- eller induktionskogeplader være en ideel løsning.
Massekogeplader er billige at anskaffe
Massekogeplader er de traditionelle kogeplader, som du måske kender fra ældre komfurer. Kogefelterne er sorte og forhøjet, da de har et indbygget varmelegeme. De er meget simple at betjene, da de ikke er ret tekniske. Opvarmningen af pladerne sker langsomt. Massekogeplader er ikke lige så energivenlige som de nyere kogepladetyper, men de er til gengæld billigere i anskaffelsespris.
Induktionskogeplader har ingen eftervarme på kogefelterne
Induktionskogeplader giver en jævn varme, der kan justeres lige så hurtigt som gas. Den helt store fordel ved disse kogeplader er, at kogefelterne ikke er varme efter brug i modsætning til de keramiske kogeplader. Ulempen er, at du skal bruge specielle gryder og pander. Hvis du ikke har haft induktionskogeplader før, skal du tjekke om dine gryder og pander er egnet til induktion. Heldigvis er der mange producenter, der allerede tænker dette ind i deres materialevalg. Når du køber gryder og pander i dag, står der ofte, at de også kan bruges til induktion. Induktionskogeplader ligner meget keramiske kogeplader, hvad angår udseende. I forhold til gas- og massekogeplader får du en meget rengøringsvenlig overflade.
Keramiske kogeplader stiller ingen særlige krav til gryder og pander
Keramiske kogeplader er meget nemme at rengøre, fordi hele kogezonen har en helt glat overflade. Kogefelterne ligger under en kraftig glasplade, der kan tåle høje temperaturer. Fordelen ved keramiske kogeplader er, at du kan bruge næsten alle slags gryder og pander. Keramiske kogeplader er ikke lige så dyre som fx induktionskogeplader.
Intelligente kogeplader
Intelligente kogeplader er det sidste nye inden for kogeplader. Det intelligente består i, at når du placerer din gryde eller pande på kogepladen, så finder kogepladen selv ud af størrelsen og tilpasser kogefeltet til den pågældende gryde eller pande. Du slipper for at have problemer med, at dine gryder ikke passer til dine kogefelter. Du kan faktisk placere dine gryder og pander, hvor du vil på hele kogepladen. Vælger du en intelligent kogeplade, får du en meget fleksibel kogezone, der giver dig mulighed for at anvende fx meget store gryder og gryder med en anden udformning end traditionelle gryder. Er du i tvivl om, hvilken kogeplade du skal vælge, så kontakt kundeservice på 89 37 81 00 eller benyt vores livechat.
Favoritter