HVIDEVARER FACTS

Nyttig information omkring hvidevarer, før du bestiller.

Produktinfo:

Der findes mange forskellige modeller og mærke inden for hvidevarer og det kan ofte være svært at gennemskue forskellene på produkter de umiddelbart ser ens ud. Vores salgskontor er altid behjælpelig med produktinfo og leveringstider hvis du skulle være i tvivl. Nedenfor har vi dog valgt at  redegøre for nogle af de mest gængse udtryk indenfor hvidevarer, så du står lidt stærkere når du skal handle online.

 

Køleskabe / Køle-fryseskab / frysere
Vaskemaskiner / Tørretumblere og vask-tørremaskiner

Opvaskemaskiner
Ovne / microovne / kombiovne / dampovne
Emfang
Kaffe/espressomaskiner

 

 


Køleskabe / Køle-fryseskab / frysere


Indbygning:

Skabe der er under 60cm brede og som dermed kan stilles i et køkkenskab der ofte har et nichemål på 56,8cm. Skabene kan have fronter i forskellige farver. Fås ofte i hvid, stål eller alu. Skabene kan dog også sagtens bruge som fritstående, man skal dog være opmærksom på at de ikke rummer helt så meget som de fritstående på 60cm i bredden.

Fritstående:

Skabe der er 60cm brede eller mere. De fleste er dog max 60cm. De er beregnet til at stå frit på gulvet. Skal man placere det i et køkkenskab, så skal man være opmærksom på at skabet skal være brede end 60cm som er standart. Disse skabe fås også ofte i hvid, stål eller alu. Nogle fås også i sort eller andre specielle farver eller 50´er design. Man skal dog være opmærksom på siderne på skabet hvis det skal stå frit. Det er f.eks. ikke alle stål skabe som har stål på siderne, det er dog heller ikke et krav for alle forbrugere. 

Integreret:

Disse skabe leveres med en front med skruehuller til montering af køkkenlåge. De er altid omkring 56cm brede så de kan være i et køkkenskab. Ønsker du et køle-/fryseskab el. fryser som skal monteres med køkkenlåge skal du vælge et integreret skab. Til nogle af skabene kan der tilkøbes en stål eller alu front som monteres i stedet for køkkenlåge. Ønsker man blot at tage skabet i brug uden at monterer yderligere låger, så skal man ikke vælge et integreret, men i stedet et almindeligt i hvid, stål eller andet.

Nofrost/ frostfree:

Minimerer isbelægninger I fryseren, både på frostvarer og siderne i fryseren. Du slipper ikke kun for arbejde med afrimning. Det er også lettere at få varene ud, da de ikke fryser sammen og det er muligt at se hvad der er i poserne fordi de ikke tildækkes med rim. Et skab med automatisk afrimning er også med miljøvenligt og økonomisk i længden. En almindelig fryser vil bruge mere strøm når den er rimet til, det undgår du med nofrost/frostfree.

Agion:

En sølvbelægning på indersiden af skabe som hæmmer bakterievæksten og dermed forbedrer holdbarheden på madvarerne.
Biofresh/ Perfect FRESH eller 0 zone:
En funktion som oftest findes i skuffer nederst i køleafdelingen. Temperaturen i disse skuffer er lavere end i resten af køleskabet, omkring 0. Det forlænger levetiden på kød, fisk og grønsager Det er i disse skuffer muligt af regulerer fugtigheden, alt efter om der opbevare kød eller grønsager.  


Vaskemaskiner / Tørretumblere og vask-tørremaskiner 

Frontbetjent vaskemaskine:

De fleste vaskemaskiner er frontbetjente, det betyder simpelthen at lågen og betjeningen sidder på fronten af maskinen og tøjet derfor puttes ind og tages ud af fronten.

Topbetjent vaskemaskine:

Disse vaskemaskiner betjenes fra oven, dvs. at både betjening og påfyldning af tøj sker fra oven. Topbetjente maskiner har ofte en mindre kapacitet end frontbetjente maskiner, de er ligeledes smallere.

Vask/tørre maskiner:

Disse maskiner kan som navnet antyder både vaske og tørre. Maskinerne kan dog normalt kun tørre det halv af hvad de kan vaske. Ofte 5 kg vask og 2,5 kg tørring. De er dog smarte til stedet hvor der kun er plads til begge.

Aftrækstørretumbler:

Udluftningen af kondensluften sker på disse modeller igennem et aftræk som skal føres igennem væggen ud i det fri. Aftrækket sidder alt efter model på højre-/venstre side eller bag på. På nogle modeller sidder de alle 3 steder.

Kondenstørretumbler.

Kondensvandet fra tørringen opsamles i denne model i en beholder som så tømmes efter behov. Det kræver derfor ikke udluftning i det fri. Maskinen kan dog afgive lidt fugt i rummet, men også varme som kan hjælpe med at opvarme rummet.
 
 

Opvaskemaskiner

 
 

Indbygning:

Det er de mest almindelige opvaskemaskiner. De bygges ind imellem skabene i køkkenet og fås med mange forskellige funktioner og i f.eks. stål, hvis alu eller sort. De fleste har en standart højde, men der fås enkelte modeller som er lidt højere, da nogle køkkenproducenter lavere højere skabe..

Fritstående:

Der findes ikke mange fritstående opvaskemaskiner, da det er de færreste vælger denne løsning. En fritstående opvasker har sider og top plade på da den jo er lavet til at stå så den er synlig fra begge sider og fra oven.

Integreret:

Disse opvaskere leveres med en front med skruehuller til montering af køkkenlåge. Ønsker du en opvaskemaskine som skal monteres med køkkenlåge skal du vælge en integreret model. Til nogle af opvaskemaskinerne kan der tilkøbes en stål eller alu front som monteres i stedet for køkkenlåge. Ønsker man blot at tage opvaskeren i brug uden at monterer yderligere låger, så skal man ikke vælge en integreret, men i stedet et almindeligt i hvid, stål eller andet.

Db/ lydniveau:

Inden man vælger sin opvaskemaskine skal man afgøre hvor vigtigt lydniveauet er for den daglige brug. Lyd niveauet ligger typisk fra 41db som er meget lavt til omkring 54 på billigere maskiner. Holder man det under 46 så er man sikret meget lav lyd.

Aqua stop:

Det er en sikkerheds mekanisme som forhindrer vandlækage fra opvaskemaskinen. Den registrere en evt. utæthed og lukker for vandtilførslen, så der ikke sker vandskader. Aqua stop findes i dag på langt de fleste opvaskemaskiner, hvad enten de er dyre eller billige.

Skuffeopvasker:

Det New Zealandske firma Fisher & Paykel laver en opvaskemaskine (dishdrawer) som fås med enten 1 eller 2 skuffer. Det giver en god arbejdsstilling og et godt overblik. Se den her>>
 
 

Ovne / microovne / kombiovne / dampovne

Bosch Indbygningsovn HBA63A150S

Multifunktionsovn:

Udtrykket dækker over en ovn med de gængse funktioner, altså over/undervarme, varmluft, grill osv.

Indbygningsovne:

De fleste ovne har samme mål og passer derfor ind i et ovn skab, hvad enten det er monteret under en bordplade eller det står i et høj skab. Der kan dog også fås ovne på 90cm bredde. Ofte giver de dog kun omkring 6-8 liter mere plads i selv ovn rummet.

Rengøringssystemer:

Der findes flere former for rengøringssystemer til ovne i dag. Den dyrest og mest effektive er pyrolyse. Det fungerer ved at ovnen varmes op til omkring 500 grader (ovnen er låst under pyrolysen) hvor ved at al snavs brændes væk og asken kan blot tørres væk med en klud bagefter.
Et alternativ er katalyse. Det fungerer ved at de katalytiske plader i siderne og evt. bagvæggen forbrænder fedtperlerne når ovnen er 200 grader eller derover. Effekten aftager med tiden og pladerne skal skiftes efter 1-2 år. 
Hvis ikke man ønsker et rense system i sin ovn, er der i dag i de fleste ovne en easy clean emalje som at ovnen er let at rengøre.

Tilbehør:

Til mange ovne fås udtræksskinner, ekstra plader, stege gryder og meget andet. Se mere her: (link til tilbehør ovne)

Mikroovne:

I dag findes mikro funktionen ofte i kombiovne, som både har varmluft, grill og så mikro som en ekstra funktion. Der er dog stadig et bredt udvalg af de små ovne som kun har mikro funktionen. De kan fås som både fritstående til at have stående fremme på køkkenbordet eller til at indbygge i køkkenskab oven en almindelig ovn. Mange vælger dog at tage en fritstående model og stille ind i et køkkenskab bag en sving op låge, som er beregnet til at opbevare mikroovnen bagved. Nogle producenter kan også leverer en sådan låge som matcher deres ovne i design.

Kombiovne:


Mange vælger i dag at have 2 ovne når køkkenet skal moderniseres eller skiftes helt ud. Det giver selvfølgelig mulighed for at tilberede flere ting på en gang, men også mulighed for at nøjes med en lille ovne når behovet ikke er stå stort. Som ekstra ovn vælges der oftest en ovn som også har mikro funktion. Det giver i nogle modeller mulighed for at kombinerer varmluft og mikro hvilket giver hurtigere tilberedning. De fleste producenter laver kombiovne i samme design som deres almindelig ovne, så det er muligt at få en løsning der ser rigtig flot ud. Se eksempel her>>

Dampovne:


Skal maden bevare så meget smag og så mange vitaminer som muligt så er damp måden at tilberede det på. Damp har været brugt i mange år i professionelle køkkener, men er først inden for de seneste år blevet brugt i private hjem. Udvalget er dampovne er stadig ikke voldsomt stort, men det er fint nok til at man kan finde ovne i forskellige prisklasser og med forskellige funktioner. Dampovnene er fantastiske til at tilberede fisk og grønsager i nogle kan man også bage i. 

Emfang:



Vægmonteret:

 Har du din kogeplade eller dit komfur placeret op mod en væg, så skal du bruge et emfang som monteres op mod væggen. Det er i gruppen vægmonteret at man finder det største udvalg. Eftersom flere og flere vælger at få en kogeø så er udvalget blandt de frithængende dog blevet større. Vælger du et vægmonteret får du oftest et mere effektivt emfang, da luftstrømmen ikke påvirkes fra alle 4 sider som ved et frithængende.

Frithængende:


 Et frithængende emfang benyttes hvis der ikke er andre flader end loftet at montere emfanget på, f.eks. ved en kogeø. Et frithængende emfang har ofte sværere forhold at arbejde under end et vægmonteret, da luftstrømmen påvirkes fra alle 4 sider, f.eks hvis en dør åbnes eller nogen går forbi.
 

Udtræksemfang:


Disse emfang er beregnet for montering i overskab/emhætteskab. De er ofte ikke specielt kraftige od udvalget er begrænset, men det fungerer dog fint hvis man ønsker en række overskabe over sit køkken.
 

Indbygning:


Som et alternativ til udtræksemfang fåes indbygningsemfang. De monteres ligeledes under overskab/emhætteskab, men kan ikke trækkes ud De sidder fast monteret under skabet.
 

Intern motor:


 De fleste emfang leveres intern motor. Motoren sidder i emfangets skorstensrør og suger luft/em op fra kogepladen og videre ud i det fri eller igennem et kulfilter. Styrken af motoren varierer fra emfang til emfang.
 

Ekstern motor:


Ønsker man en kraftigere motor samt lavere lydniveau kan det anbefales at vælge et emfang som benytter en ekstern motor. Afhængig af typen kan motoren placeres enten på loft, udvendig på væg eller på taget af huset. Producenterne Thermex og Trepol har stor udvalg i emfang til ekstern motor, de kan også skræddersy emfangene efter dine ønsker. De fleste producenter har dog emfang til ekstern motor. Oftest købes motoren seperat.
 

Emfang på mål:


 Det er ikke altid at et standart emfang kan opfylde kravene de krav man måtte have. Det kan skyldes at skorstensrøret der følger med emfanget ikke er langt nok eller at det skal skæres i smig. Er det tilfældet så er udvalget af emfanget desværre ikke voldsomt stort. Det begrænser sig til thermex (ikke alle modeller) og trepol.
 

Kaffe/espressomaskiner:




Kaffemaskiner:


Fra bosch har vi de almindelige kaffemaskiner som kan lave omkring 10-12 kopper kaffe. Ønsker man flere muligheder med sin maskine, såsom espresso og cappucino, skal man kigge efter en espressomaskine.

Espressomaskiner:


Udvalgt af disse maskiner er inden for de sidste par år blevet stort. Mange producenter har en maskine eller flere til indbygning i køkkenskab. Der fåes dog også maskiner det kan stå frit på bordet. De enkelte funktioner varierer fra maskine til maskine. De fleste maskiner kan dog selvfølgelig lave espresso og mange er udstyret med mælkeskummer til cappucino. Nogle er også udstyret med kaffekværn (så man kan hælde hele bønner på) samt automatisk rensesystem. Med en espressomaskine har du mulighed for at lave noget rigtig lækker kaffe. Ønsker du derimod hurtigt at kunne lave en kande kaffe til dig selv og dine gæster er det ikke sådan en maskine du skal vælge, der er en almindelig kaffemaskine meget bedre.
 

Nespresso:


Kaldes et nyt system fra Nestlé hvor den helt friske kaffe leveres i små kapsler som puttes i nespressomaskinen. I maskinen prikkes der hul i kapslen og varmt vand under tryk, skydes igennem kaffen, ligesom i en almindelig kaffemaskine. Jeg er stor fan af denne kaffe som smager super godt (fåes i flere varianter) og er meget let at bruge. Ulempen ved det er at kaffen kun kan købes her www.nespresso.dk og er forholdsvis dyr. Se maskinen til Nespresso her>>
0 vare(r) i kurven I alt 0,00 DKK
Kundeservice
Kundeservice
Montering af hvidevarer
ubegrænset returret på hvidevarer
finansiering af hvidevarer